Det mest positive, man kan sige om Covid-19, er nok, at pandemien har givet os en mere global bevidsthed. Før vi fik corona, kæmpede hvert land, hvert firma, hver gruppe af mennesker og hvert individ for at få mest muligt magt og rigdom til sig selv.
Det havde taget overhånd. Vi voldbrugte af jordens ressourcer, og svinede den til uden tanke på de næste generationer, selvom vi i TV kunne se de ovnstegte koalabjørne, som kæmpede for deres liv i de enorme skovbrande, der skyldes den globale opvarmning.
Næsten 3 milliarder dyr er blevet dræbt eller har mistet deres levesteder alene i Australien siden begyndelsen af 2019.

Der var godt nok, særligt blandt de unge, en voksende klimabevidsthed, men før vi fik corona, kørte produktionsapparatet alligevel for fuld skrue.
I USA var der Trump med hans America first, der er stadig Putin i Rusland og populisten Modi i Indien, I Kina er der Xi Jinping, som undertrykker sin egen befolkning, Hong Kong og de muslimske mindretal, og i Brasilien har vi Bolsonaro, som vil brænde regnskovene ned.
Selv i EU har den rendyrkede egoisme haft vind i sejlene. Det har været  værst i lande som Polen og Ungarn, men det er heller ikke godt i Italien, der i en lang årrække blev ledet af Berlusconi, og så kom corona.
Verden er kommet ud i en ekstrem.

For at slippe af med corona, skal vi kurere hele jorden. Det er ikke nok, at vi i de vestlige lande får elimineret smitten med vacciner hos os selv. Så længe der findes større områder med smitte, vil den komme tilbage til os i en muteret version.
Vi kan derfor ikke blot hytte vores eget skind og lade de mange fattige i Afrika, Asien og Latinamerika dø, sådan som vi plejer. Vi er nødt til at yde en global indsats. Samtidig er vi også blevet tvunget lidt ned i gear. Det har vi haft brug for, selvom prisen har været høj.

Corona er et weak-up call af dimensioner, som har fået mange til at øge kritikken af det, som foregår rundt omkring. Det har været populært at gøre nar af Trump og af alle de andre, som har manipuleret sig til magten for deres egen vindings skyld.
Mange af dem, som på den måde kæmper for friheden, er negative over for de magthavere, som de er uenige med. Det er en følelsesmæssig naturlig reaktion. Vi skælder ud på det, vi ikke kan lide, men det betyder også, at vi tager parti i en dualitet, hvor det er os, som er de gode, og det er de andre, som er de onde. Ved at medvirke i dette spil, giver vi det energi, så spillet fortsætter og bliver intensiveret. Vi giver det, vi ikke kan lide en større tilstedeværelse.

For virkelig at komme af med problemerne har vi brug for en tostrenget strategi, hvor vi både bruger vores mandlige og vores kvindelige side. Vi skal bruge vores skabende mandlige energi til noget, der er godt. Ved at fokusere på det vi godt kan lide i vores handlinger, ord og i vores tanker, kommer der mere af det.
Her er det godt at huske, at vi hver især er alt det, vi har oplevet sammen med de mennesker, der har deltaget i vores liv. Det er de samlede situationer, og disse situationers konsekvenser for alle dem der deltager i dem, som bliver en del af os selv. Det er derfor en god ide at tænke kærligt og acceptere på de mennesker, som vi omgås.

Men selvom vi er meget disciplinerede og opmærksomme på vores tanker, så vi ikke skaber nye konflikter, kommer vi ikke af med det, som vi allerede indeholder. Det er her, vores kvindelige side kommer ind.
Det er særligt i vores tidlige barndom, vi får overført de følelsesmæssige grundstemninger, som følger os resten af livet, med mindre vi formår at rense dem ud. Menneskeracen udvikler sig ved at overføre sit bevidsthedsindhold fra generation til generation primært mellem forældre og deres børn, men selvfølgelig også gennem tidsånden.
Det, vi indeholder, er derfor ikke vores egen skyld, men det er heller ikke vores forældres eller de mange andre mennesker, som har påvirket os, skyld. De har bare videreført det, som de selv har lært.

De fleste af disse følelser er ubevidste, og er lagret i vores kroppe som blokerende fortrængninger, og det er disse fortrængninger, som afgør, hvordan vi opfatter verden og bestemmer, hvad vi hver især er i stand til at opnå.

En god måde at opløse vores fortrængninger er at være opmærksom på det, der er i vores liv. Enhver hændelse er en mulighed for at lære noget mere om os selv. Vi har altså brug for at se vores verden i øjnene, men samtidig skal vi også lægge mærke til vores indre følelser, som relaterer sig til de forskellige situationer.
Ved helt neutralt at betragte verden og samtidig mærke de relaterede følelser i vores krop, vil følelserne løsne sig op og som energi begynde at bevæge sig opad mod hjertet. Her bliver de transformeret til kærlighed, og de negative situationer, som de repræsenterer, vil ophøre med at eksistere.

For at højne vores egen bevidsthed skal vi derfor bruge vores kvindelige side, der tilgiver, rummer og mærker det, vi oplever. På den måde vil vores bevidsthed gradvist trænge længere ned og dybere ind i vores krop, og oplyse det ene lag efter det andet samtidig med, at verden ændrer sig omkring os.

Denne spirituelle synsvinkel giver et helt andet syn på alle katastroferne i 2020. De egoistiske og undertrykkende handlinger, som vi ser konsekvensen af, har hele tiden gjort sig gældende. De er en konsekvens af den jegorienterede bevidsthed. En konsekvens, der nu bliver tydeligere, fordi mange af os har fået tid til at udvikle en mere kollektiv orienteret bevidsthed. Vores dualistiske fortrængninger kommer frem i lyset, og spiller en midlertidig rolle. Derved kan vi lægge mærke til dem, og mærke deres konsekvenser i vores krop, så vi kan slippe af med dem.

I det hinduistiske chakra system, men også i den kristne alkymi, er ilden et symbol på det tredje chakra, hvor vi har vores følelser. Den globale opvarmning giver derfor god symbolsk mening. Vi brænder, fordi vi er ved at transformere vores dualistiske følelser, så de kan komme op til hjertet og blive forvandlet til kærlighed. Det lover godt for fremtiden.

Der er sket mange gode ting i 2020. Vi har for eksempel nu fået 4 år uden superkapitalisten Trump som præsident i USA. Hvis vi vil sikre os, at han, eller en der er værre, ikke kommer igen, kan vi derfor bare tilgive og velsigne ham nu, hvor vi har fået et pusterum.

Det er ligeledes meget positivt, at det nu ser ud til, at vi kan holde det globale befolkningstal på sit nuværende niveau.
Befolkningstallet falder i de fleste lande, og det er kun i nogle få enkelt lande, at man forventer en større stigning. Det betyder, at vi med en målrettet indsats kan få jordens befolkningstal til at falde og derved på sigt få løst klimakrisen.

Der er en ny tid på vej. Det bliver en tid med fællesbevidsthed og kærlighed.